Logo + SEO Forside     Nyheder & Presse     Kontakt     Sitemap

Innovationsalderens vindermodel

Print nyhed »
: 13-04-2009

Du vil innovation? Forny dine produkter og organisation? Men ved ikke lige hvordan?

Så er der hjælp på vej. C.K. Prahalad er klar med innovationsalderens vinderopskrift i sin nye bog "The New Age Of Innovation: Driving Co-created Value Through Global Networks".

Ganske vist bugner enhver lufthavnskiosk med stakkevis af ABC’er i innovationsledelse. Forskellen er, at C.K. Prahalad – som har skrevet bogen i samarbejde med sin kollega på University of Michigan, M.S. Krishnan – går for at være en af verdens førende ledelsestænkere. Han er nr. 1 på britiske The Times’ toneangivende liste over verdens 50 mest betydningsfulde management-guruer.

Det nærmest garanterer, at Prahalads bog – som bliver udgivet i USA i næste måned – bliver et samtaleemne i verdens direktionslokaler i de kommende år.

                      Budskabet?

                      Du skal nytænke din produktion, så du kan levere en unik ydelse til den enkelte kunde – ved trække på ressourcer verden over.

                      Innovationsalderens vindere evner at skabe værdi i et tæt samarbejde med den enkelte kunde, uanset at man har 500.000 af dem.

Innovationsalderens vindere skaber værdi ved at trække på et netværk af partnere verden over i stedet for at gøre alting selv.

Enkelt – og svært.

Prahalad bruger en nytænker fra uddannelsessektoren som et eksempel på innovationsalderens nye ”samlebånd”.

I dag foregår undervisningen i de fleste skoler verden over stadig efter Henry Fords principper – standardiseret masseproduktion. Der er én enkelt undervisningsform til alle elever, som bruger ens undervisningsmateriale og får den samme undervisningstid. Der er ikke meget individuelt hensyn. Klassisk industrialder.

                      Den indiske e-læringsvirksomhed TutorVista (læs mere på Wikipedia) tilbyder en anden model. Brugerne af TutorVista kan lære engelsk, matematik, historie, geografi og mange andre grundskolefag i et tempo og på en måde og på tidspunkter, som passer den enkelte elev – og tilmed selv vælge lærer. Typisk innovationsalder.

TutorVistas globalt rekrutterede lærerkorps tester den enkelte elev og tilrettelægger et skræddersyet undervisningsforløb. De foreløbige målinger viser dramatisk forbedrede resultater blandt skoleelever, der bruger TutorVista.

                      TutorVista holder i princippet åbent 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Det koster 99 dollar om måneden – uanset hvor mange fag, man vælger.

Prahalad kalder dette for innovationsalderens produktionsmodel, som alle i erhvervslivet – og i det offentlige – skal lære at elske. Hvilket mange steder vil repræsentere en stor udfordring – mentalt såvel som praktisk. Meget skal tænkes og gøres anderledes, og kravene til it-infrastruktur er voldsomme.

Tænk på, at ideen bag TutorVista er næsten identisk med det forslag, som Lars Kolind lancerede for den danske folkeskole under sidste valgkamp. Alle elever skulle have individuelle undervisningsforløb, ingen klasser, ingen faste lærere. Han blev stemplet som en landsbytosse. Mental udfordring.

For at betjene hver enkelt kunde individuelt kræver det avancerede it-systemer. Da Jess Søderberg mobiliserede til innovation var den forudsætning ikke på plads. Nu kæmper en ny ledelse i Danmarks største virksomhed med at få den enkelte container til rent faktisk at nå frem til den enkelte kunde – i nogenlunde tid. Praktisk udfordring.

Mange af frontløberne arbejder allerede i denne retning. Apples har med sin iPod erstattet den standardiserede, masseproducerede cd til fordel for den individuelt tilpassede musikoplevelse. Med stor succes. Samme nytænkning skal alle andre brancher igennem. De færreste er nået langt.

C. K. Prahalad kommer til Danmark den 27. maj. Topledernetværket LinKS har i samarbejde med Erhvervsministeriets analyseenhed FORA inviteret ham til at debattere Danmarks Radios strategi med nyhedsdirektør Ulrik Haagerup. Det lyder underholdende. 

                      Hvis du ikke vil vente på det, så kan du blogge med Prahalad og Krishnan på www.newageofinnovation.com.


Berlingske Nyhedsmagasin

 






Nyheder:

Dato: Overskrift:  
08-11-2012 Magter vi innovationen?  Læs mere »
02-11-2011 Seminar om innovationsledelse  Læs mere »
26-08-2011 Hver tredje virksomhed vil professionalisere innovationsledelse  Læs mere »
05-05-2011 Innovation 3G  Læs mere »
06-04-2011 Europæisk standard for innovationsledelse på vej  Læs mere »
15-10-2010 Innovation på morgenkvisten  Læs mere »
01-10-2010 Danmarks Innovation Dream Team 2010  Læs mere »
07-06-2010 Nytænk Slagelse!  Læs mere »
13-04-2010 Industriens Fond støtter dansk innovationscertificering  Læs mere »
07-04-2010 Innovationsfabrik skal styrke innovationskompetencer  Læs mere »
25-03-2010 Seminar i innovationsledelse i København  Læs mere »
25-03-2010 Seminar om innovationsledelse i Kolding  Læs mere »
22-02-2010 Danmark næstbedst i Norden til innovation  Læs mere »
22-02-2010 Finland lacks innovative workplaces  Læs mere »
22-02-2010 Nordmen mindre innovative på jobb  Læs mere »
22-02-2010 Sverige nordisk mästare i innovation  Læs mere »
01-01-2010 INNOVATIONinside får ny adresse og website  Læs mere »
01-10-2009 Northern European Knowledge Market  Læs mere »
27-08-2009 Innovation Champion 2009  Læs mere »
20-08-2009 Innovationskraft - Danmark 2009  Læs mere »

Presse:

Dato: Overskrift:  
01-10-2010 Innovation foregår på mavefornemmelse  Læs mere »
01-10-2010 Slagelse uddeler champagne til bedste ideer  Læs mere »
20-11-2009 Danmarks bedste til innovation  Læs mere »
16-11-2009 Kreative chefer søges  Læs mere »
20-10-2009 VIRKSOMHEDER GÅR GLIP AF ANSATTES GRØNNE IDEER  Læs mere »
07-10-2009 Små virksomheder bedst til innovation  Læs mere »
05-10-2009 Danskerne får ikke lov til at få ideer på jobbet  Læs mere »

Artikler:

Dato: Overskrift:  
12-12-2012 Social innovation = lavere skat  Læs mere »
30-09-2010 Hvorfor blokerer offentlige ledere for nytænkning?  Læs mere »
21-08-2010 Fra arbejdsstyrke til innovationsstyrke  Læs mere »
16-02-2010 Gary Hamel om fremtidens ledelse  Læs mere »
12-09-2009 Danmarks kreative tilstand  Læs mere »
01-09-2009 Innovation? Nej, tak  Læs mere »
22-08-2009 Problemet med ideerne  Læs mere »
06-06-2009 Sådan slår du ideer ihjel  Læs mere »
25-05-2009 Hvorfor er innovation så svær?  Læs mere »
15-05-2009 Den kvindelige innovationselite  Læs mere »
13-04-2009 Innovationsalderens vindermodel  Læs mere »
13-11-2005 Fagre nye vinderkompetencer  Læs mere »
07-11-2005 Innovation bliver bestyrelsesopgave  Læs mere »
12-03-2004 Risikokultur skaber fremtidens vindere  Læs mere »

innovation, undervisning, gymnasium:

Dato: Overskrift:  
03-11-2011 Nyt ledelsesværktøj til innovation  Læs mere »

INNOVATIONinside  |  Egegårdsstien 26  |  DK-2610 - Rødovre  |  : +45 70 25 01 26  |  E-MAIL: INFO@INNOVATIONINSIDE.DK     

All rights reserved © INNOVATIONinside 2009 - 2017  |  Design & CMS: WebVizion