Logo + SEO Forside     Nyheder & Presse     Kontakt     Sitemap

Menuoversigt

Kompetencer

INNOVATIONinside trækker på en række af Danmarks skarpeste rådgivere og forskere på innovationsområdet. Således består netværket af eksperter, der tilsammen dækker alle nøgleområder inden for kreative og innovationsmæssige kompetencer. Derved er vi i stand til at skræddersy rådgivningen i en verden, hvor ingen virksomheder eller organisationer er ens, eller har ens behov.

Mikael LindholmMikael R. Lindholm - Thought Shaper. Formgiver og formidler indsigt og erkendelser, designer innovative projekter og rådgiver om ledelsesprocesser. Har taget initiativ til projekter som Innovation Cup - Danmarks mest innovative virksomheder; ledelsesmodellen Innovationens Syv Cirkler, der kortlægger organisationens innovationsevne; Innovation Champion - de mest innovative danskere; Det Danske Innovationsbarometer - rammevilkårene for national innovationskapacitet; Innovation Force - benchmark af de mest innovative arbejdspladser; m.m. Han er forfatter til en lang række rapporter og bøger om strategi, ledelse og innovation, er en ofte brugt foredragsholder, tidligere chefredaktør for Berlingske Nyhedsmagasin og Computerworld, udviklingsdirektør for Mandag Morgen, i dag direktør for Innovation Inside og partner i den sociale innovationsrådgivningsvirksomhed Huset Zornig.

Dr. Søren SalomoDr. Søren Salomo – Innovation Strategy & Management. Forsker og underviser i innovationsledelse med speciale i processer og organisatoriske systemer, der understøtter en høj innovationsproduktion. Har udviklet en lang række nyskabende benchmark-analyser, herunder Innovationens Syv Cirkler og InnovationProfiler, der tillader organisationer at vurdere kvaliteten af deres innovationsledelse og innovationskompetencer. Han er professor i innovationsledelse og direktør for DTU Management Engineering, har et doktorat i business administration fra Kiel University i Tyskland. Han har skrevet en lang række rapporter og bøger om ledelse, strategi og innovationsledelse, der bliver brugt som undervisningsmateriale. Han har modtaget adskillige priser for sin forskning blandt andet ESC Foundation Award for Outstanding Research og 2007 Journal of Product Innovation Best Paper Award. Han er en ofte brugt foredragsholder og har bidraget til utallige workshops om innovationsledelse.

Henrik VincentzHenrik Vincentz – Innovationsanalyser. Udvikler og udbreder nye innovative metoder til analyser, der afdækker viden for virksomheder, organisationer og foreninger. Han er stifter af analyseinstituttet Userneeds, som er førende i Norden indenfor etablering og vedligeholdelse af forbrugerpaneler. Han har specialiseret sig i rekruttering af panelister og sikre loyalitet blandt panelisterne. Han stiftede Userneeds i 2001, som i 2009 blev kåret som Gazelle-virksomhed i Danmark. Han har tidligere etableret og ledet analyseafdelingen hos webbureauet Tribal DDB København, ligesom han var med til at etablere Gallups danske afdeling for kvalitative internetanalyser. Henrik er uddannet cand. mag. psych. fra Lunds Universitet, med speciale i psykologisk analysemetodik.

Trine NielsenTrine Nielsen - Konceptudvikler. Rådgiver om hvordan kundebehov, sociologiske bevægelser i samfundet og markedstrends kan omsættes til gode forretningsmuligheder og hvordan man designer organisatoriske processer til at realisere dem. Har blandt andet været ansvarlig for at udvikle et konceptværksted for DR, arbejdet som udviklingschef for innovationslaboratoriet Crossroads Copenhagen, der fokuserer på udvikling af nye medier, strategisk udviklingschef i Det Berlingske Officin, samt marketingchef for de Berlingske medier. Hun har skrevet bøger om konceptudvikling og innovationsmetoder – blandt andet "Innovationens ABC", som leverer eksempler på praktiske og konkrete løsninger på succesfuld innovation og forretningsudvikling. Hun er en ofte brugt foredragsholder og rådgiver. Hun er uddannet som cand. scient. pol fra København, MA i Communication Technology og Master of Media Management. Trine er markedsdirektør i KODA.

Palle Klinke HansenPalle Klinke Hansen – Strategiske performance- og perceptionsanalyser. Udvikler metoder og analyser, der afdækker performance, relationer, image, kommunikation og markedstrends, som tilfører ledelsen et faktabaseret beslutningsgrundlag. Har udviklet blandt andet Image-analysen for Berlingske Nyhedsmagasins Guldnummer, Jobbarometeret for Ofir.dk, IT-Imageanalysen for CRN, ROC Perceptionsanalyse, m.m. Han rådgiver en lang række virksomheder, medier og organisationer om vækstmuligheder og brandudnyttelse, og har arrangeret en lang række workshops om image, relationer og kommunikation. Han er administrerende direktør for analyseinstituttet IFO.


Lisbeth ZornigLisbeth Zornig Andersen - Social innovatør. Udvikler og eksekverer løsninger på sociale problemer. Medstifter af KMD Lab - et eksperimenterende laboratorium til udvikling af kommunale it-løsninger. Har været administrerende direktør for Specialisterne - en konceptuelt innovativ virksomhed, der beskæftiger mennesker med autisme. Hun er stifter af Huset Zornig, som beskæftiger sig med social innovation og rådgiver myndigheder og institutioner. Hun er formand for den sociale tænketank Social Innovation Forum. Hun er tidligere formand for Børnerådet, der rådgiver regeringen i sociale spørgsmål omkring børn. Hun er uddannet cand.polit. I har i 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 optrådt på listen over Danmarks 50 stærkeste opinionsdannere. 

ThomasHenrik Lau Larsen. Vækst, strategi og innovation. Specialiserer sig i at skabe vækst og tackle strategiske udfordringer for store danske virksomheder. Har deltaget i udviklingen af Innovationens Syv Cirkler og etableringen af Innovation Cup. Arbejder med Blue Ocean Strategy projekter, udvikler vækstkataloger for flere større danske og udenlandske selskaber. Gennemfører strategiudviklingsforløb og faciliterer strategiprocesser med direktioner og top ledelsesgrupper med fokus på at skabe vækst i virksomhederne. Har tidligere arbejder med strategi og forretningsudvikling i virksomheder som Danisco, Superfos og Deloitte. Han er Executive Director i Ernst & Young.


Jes Brinch Jensen. Corporate branding & internetdesign. Designer og udvikler avancerede webløsninger. Har mange års erfaring med online-medier og har arbejdet for en række virksomheder som udviklingsansvarlig for online-branding. Han har boet og arbejdet fire år i Bruxelles, hvor han har rådgivet danske virksomheder finansielt om EU-midler primært indenfor IT & medier. Partner i WebVizion og innovationschef i e-conomic, hvor han har udviklet virksomhedens innovationskultur og styret en lang række online innovationsprojekter. Han er uddannet medialog ved Aalborg Universitet.



Sanne Olsen – Strategisk rådgiver i brugerdrevet innovation, forretningsudvikling og kommunikation. Hun har mange års erfaring som strategisk planner på førende reklamebureauer og arbejdet som strategisk konsulent med forretningsudvikling og innovation som fokus, senest strategisk direktør på Mindshare med ansvar for Mindshare Business Planning & Innovation. Sanne har forbrugerindsigt, kundebehov, trends og fremtidsforskning som omdrejningspunkt i det strategiske arbejde, og har blandt andet siddet i styrelsen for Instituttet for Fremtidsforskning og Reklameskolen. Sanne driver Insight Consult – Strategi & Innovation. Hun er uddannet cand. merc. i strategi og markedsføring, og er uddannet som projektleder og strategisk planner fra Reklameskolen.

INNOVATIONinside  |  Egegårdsstien 26  |  DK-2610 - Rødovre  |  : +45 70 25 01 26  |  E-MAIL: INFO@INNOVATIONINSIDE.DK     

All rights reserved © INNOVATIONinside 2009 - 2017  |  Design & CMS: WebVizion